Generelt
A Lemon Story
CVR: 47394554
Gugvej 140 // 9210 Aalborg SØ // Danmark
hey@alemonstory.dk
+45 3033 3788

Følgende handelsbetingelser er gældende mellem kunden og A Lemon Story ved bestilling af smykker via webshoppen. Ved bestilling accepterer du derfor de vilkår og betingelser, som er fastsat nedenfor. 

Julegaver
Køb foretaget mellem den 1. november-24. december kan automatisk byttes til og med den 16. januar 2022. Ønsker du at købe en julegave før den 1. november, skal du blot notere, at det er en julegave under bemærkninger ved check out. Så sørger vi for, at der kommer et byttemærke på med datoen 16/01/22. 

Bestilling
Bestilling af produkter foregår via webshoppen www.alemonstory.dk. Webshoppen er åben døgnet rundt. Produkter bestilt i weekenden og helligdage vil blive afsendt den efterfølgende hverdag. Du modtager automatisk en ordrebekræftelse på mail, når du har gennemført købet. Du kan i købsprocessen ændre informationer og bestilling. Når du har gennemført købet er det ikke længere muligt at ændre i bestillingen. Oplever du problemer eller spørgsmål vdr. din bestilling kan du kontakte kundeservice på mail hey@alemonstory.dk. 

Betaling
Når du handler hos A Lemon Story har du mulighed for at betale med Dankort, E-dankort, Visa, Mastercard, Maestro, Visa-Electron, Viabill og Mobilepay.

Vi trækker betalingen når ordren er afsendt. 

Alle priser er i DKK og inklusiv 25% moms. 

A Lemon Story anvender en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine konto oplysninger. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer, og at de bliver behandlet fortroligt. 

Farver og konturer
Der tages forbehold for nuanceforskelle mellem billeder og smykker. Der tages forbehold for varierende nuancer og konturer på smykkestenene, da de alle er håndplukkede og vil variere i udtryk afhængig af udskæring. 

Levering
A Lemon Story leverer fra dag til dag på alle hverdage. Alle ordre sendes fragtfrit. Bestiller du inden kl. 13 bliver ordren behandlet samme dag. Forventet leveringstid er 1-2 hverdage. Ordren bliver leveret til leveringsadressen specificeret på ordren. Du kan vælge at få leveret til privat adresse eller pakkeboks. Bemærk, at A Lemon Story ikke kan holdes ansvarlig for forsinkelser hos distributøren. Alle leveringer sker med GLS. 

Du kan afhente din ordre på kontoret mandag-torsdag 9-16. Gå da ind ved Kikkertland. 

Fortrydelsesret 
Som kunde hos A Lemon Story har du 14 dages fuld fortrydelsesret. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter din ordre er afsendt. Fortrydelse af køb skal meldes til A Lemon Story på hey@alemonstory.dk. Du kan ikke fortryde dit køb ved at nægte modtagelse af pakken. 

Returneringen skal ske i samme smykkeæske, som ved modtagelse af smykket. Fortrydelsen vil blive behandlet hurtigst muligt indenfor 14 dage efter modtagelsen af retur-pakken. A Lemon Stort forbeholder sig retten til at tilbageholde betalingen, indtil smykket er modtaget og inspiceret. Du kan også mod aftale fortryde købet ved at aflevere smykket på kontorets adresse mandag-torsdag 9-16. 

Returnering
Returneringer skal sendes til: 
A Lemon Story
Gugvej 140
9210 Aalborg SØ
Danmark

Du kan købe en returlabel her. 

Du hæfter selv for fragtomkostninger samt transportskader ved returnering. Det er vigtigt, at du vedlægger faktura og årsag til returnering. Produkterne skal være i samme stand, som da du modtog dem. Det betyder, at du ikke kan tage produkterne i brug før returnering. Vi forbeholder os retten til at inspicere smykkets stand før tilbagebetaling. Er produktet værdiforringet fratrækkes det tilbagebetalingen.

Vi modtager kun pakker, der sendes direkte til adressen. Vi modtager ikke pakker på efterkrav. 

Tilbagebetaling af køb
Har du betalt med Dankort, Visa og andre debetkort
Pengene vil blive overført til din bankkonto inden for 3-4 hverdage. Vær opmærksom på, at banker ikke gennemfører tilbagebetalinger i weekender og helligdage.


Har du betalt med Mastercard
Pengene kan ses på dit bankkontoudtog indenfor 3-4 hverdage. I nogle tilfælde kan det tage længere tid. Dette er desværre udenfor vores kontrol. Pengene bliver derfor overført direkte til dit kreditkort og ikke til bankkontoen, der er forbundet med kortet. Derfor skal du huske at tjekke dit bankkontoudtog for dit Mastercard.
 

Reklamation
Har du en reklamation bedes du sende en mail til hey@alemonstory.dk med en detaljeret beskrivelse af reklamationen. Medsend gerne billeder. Når du handler hos A Lemon Story gælder købslovens regler. Det betyder, at du har 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten gælder ved fejl i materiale/fabrikationen og derfor gælder reklamationsretten ikke slid, selvforskyldte skader eller fejl/skader på produktet grundet forkert behandling af produktet. Læs vores guide om smykkepleje her. 

A Lemon Story dækker returomkostningerne i et rimeligt omfang, såfremt reklamationen er berettiget. Vi forbeholder os ret til at afhjælpe reklamationen ved at reparere produktet eller erstatte det med et nyt.  

Håndtering af personoplysninger 
Ved køb af produkter hos A Lemon Story indsamler vi personlige oplysninger: navn, adresse, telefonnummer og mail. Dette gør vi for at kunne ekspedere din ordre. A Lemon Story tager ansvar for disse informationer og behandler dem fortroligt. 

Ansvarsbegrænsning 
Vi tager forbehold for prisændringer, udsolgte varer og trykfejl.